Almindelige spørgsmål vedrørende G Suite

Er du allerede G Suite-kunde? Gå til supportsiden.

Administration

  • Kan jeg administrere enheder med G Suite?

    Ja, du kan bruge Googles administrationskonsol til at administrere din organisations mobilenheder uden at skulle have en lokal enhedsadministrationsserver. Mobiladministration (MDM, Mobile device management) giver dig mulighed for at håndhæve enhedspolitikker over mobilenheder i din organisation og udføre handlinger som f.eks. fjernsletning af dine brugeres mobilenheder.

  • Kan jeg administrere flere domæner med G Suite?

    Hvis din organisation køber et nyt domænenavn eller har forretningsaktiviteter på flere domæner, kan du føje alle domænerne til din konto, uden at det koster ekstra. Brugerne kan så have id'er på et eller flere af dine domæner og samtidig dele tjenester som del af en enkelt organisation. Og du kan administrere dine domæner fra den samme administrationskonsol. Du kan enten tilføje et domæne som et separat domæne eller et domænealias, afhængigt af hvordan du vil bruge det.

  • Kan jeg give andre brugere administratorrettigheder?

    Ja. Uanset hvor stor din organisation er, anbefaler vi, at du uddeler ansvaret for administration af dine brugere og tjenester til en række udvalgte, betroede medarbejdere. Du kan give en bruger administratorrettigheder ved at tildele vedkommende en af de tilgængelige administratorroller. Når en bruger bliver tildelt en tilpasset rolle, får brugeren adgang til administrationskonsollen. Du kan gøre en bruger til superadministrator, som kan udføre alle opgaver i administrationskonsollen. Du kan også tildele en rolle til en administrator, der begrænser de opgaver, som administratoren kan udføre. Denne rolle kan f.eks. kun tillade dem at oprette grupper, administrere indstillinger for tjenester eller nulstille en brugers adgangskode.

  • Kan jeg styre brugernes adgang til bestemte funktioner eller tjenester?

    De fleste tjenester er fra starten af aktiveret for alle dine brugere. Du kan bruge administrationskonsollen til at deaktivere tjenester, som du ikke ønsker, at brugerne skal anvende, eller til at tilpasse den måde, tjenester fungerer på. Du har mulighed for at aktivere de samme indstillinger for alle eller anvende entydige politikker for de forskellige brugere. Du kan for eksempel nøjes med at aktivere Hangouts for dit supportteam eller kun tillade marketingafdelingen at dele offentlige websites i Google Sites.

Tilbage til toppen

Kontakt salgsafdelingen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Kontakt support, hvis du allerede er G Suite-kunde.