Almindelige spørgsmål vedrørende G Suite

Er du allerede G Suite-kunde? Gå til supportsiden.

Priser

  • Hvad er forskellene på G Suites abonnementer?

    G Suite har tre abonnementtyper: Basis, Business og Enterprise. Basis omfatter 30 GB lagerplads pr. bruger, Business har ubegrænset lagerplads og arkivering, og Enterprise har desuden avancerede kontrolelementer og tilpasningsmuligheder. Du kan se yderligere oplysninger og forskellene på abonnementerne her.

  • Har G Suite en gratis prøveperiode?

    Ja, du kan prøve G Suite uden nogen bindinger i 14 dage. Tilmeld dig den gratis prøveperiode. Det tager kun få minutter, og du kan oprette konti til op til ti personer i dit team. For at få mest muligt ud af din prøveperiode anbefaler vi, at du som minimum identificerer tre opgaver, du vil afprøve. Det kan f.eks. være at samarbejde i Docs, starte et videomøde i Hangouts eller tjekke Gmail på din mobilenhed. Indtast dine faktureringsoplysninger, før prøveperioden udløber, så du undgår afbrydelser.

    Når du har tilmeldt dig, kan du føje op til ti personer til din konto, så du får en fuldt funktionel prøveperiode på G Suite-tjenesterne. Send e-mails med Gmail, hold møder i Hangouts, samarbejd i realtid i Docs, gem det hele i Drev, og tag G Suite med dig på farten. Når du har tilmeldt dig, viser konfigurationsguiden dig, hvordan du bekræfter dit domæne, tilføjer brugere og derefter konfigurerer Gmail ved at ændre MX-registreringerne hos din domænehost. Vores onlineværktøjer og supportteamet hjælper dig med disse opgaver.

  • Hvordan kan jeg købe G Suite?

    Du kan tilmelde dig G Suite på nettet eller kontakte salgsafdelingen for at komme i gang. Når du tilmelder dig på nettet, starter du automatisk med en gratis prøveperiode på 14 dage. Du kan angive dine faktureringsoplysninger når som helst i løbet af prøveperioden for at købe G Suite, men du opkræves ikke betaling, før prøveperioden udløber. Bemærk, at prøveperioden er begrænset til ti brugere. Hvis du tilføjer mere end ti brugere i løbet af prøveperioden, afsluttes prøveperioden, og du begynder at betale.

  • Hvordan opsiger jeg mit prøveabonnement, hvis jeg beslutter, at jeg ikke vil købe G Suite?

    Hvis du ikke angiver nogen faktureringsoplysninger i løbet af prøveperioden, suspenderes din konto automatisk, når prøveperioden udløber, og du bliver ikke opkrævet betaling. Se denne artikel i Hjælp, hvis du vil opsige din prøvekonto.

  • Hvad koster det at konfigurere og migrere til G Suite?

    Når du følger vores konfigurationsvejledning, kan du konfigurere og migrere dine oplysninger, uden at det koster dig noget ekstra. Vores supportteam sidder klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for det. Hvis du foretrækker, at en anden foretager konfigurationen og migreringen for din virksomhed, kan du kontakte en Google-partner for at få flere oplysninger om disse tjenester og de tilknyttede omkostninger.

  • Hvornår konfigurerer jeg fakturering?

    Hvis du tilmelder dig G Suite, får du som start en gratis prøveperiode på 14 dage, som du kan bruge til op til ti brugere. Hvis du vil fortsætte med at bruge G Suite efter de 14 dage, eller hvis du tilføjer mere end 10 brugere, skal du angive dine faktureringsoplysninger for at betale for dit abonnement. Det er vigtigt, at du konfigurerer fakturering, før din gratis prøveperiode udløber, så dine tjenester ikke bliver suspenderet. Du kan konfigurere fakturering når som helst.

  • Hvilke betalingsmetoder accepterer Google?

    Du kan betale for dit G Suite-abonnement med et internationalt kreditkort. Google accepterer betaling med Visa, Mastercard og American Express. I nogle områder kan du også betale ved at overføre beløb fra en bankkonto (også kaldet direkte debitering).

  • Kan jeg betale for et helt års abonnement på G Suite med det samme i stedet for at betale månedligt?

    I nogle lande er det muligt at købe årsabonnementer. Gå til vores sider med priser for at se, om det er muligt at købe et årsabonnement i dit land.

  • Hvad er en bruger i forhold til priserne?

    En bruger defineres som én personligt tilpasset e-mailadresse (navn@dinvirksomhed). En bruger kan få flere e-mailadresser ved at oprette e-mailaliasser. E-mailaliasser for grupper (f.eks. support@dinvirksomhed) tæller ikke som brugere. Du kan tilføje op til 30 e-mailaliasser for hver bruger.

  • Hvis jeg vil oprette e-mailaliasser for grupper, tæller sådan et alias så som en bruger, som jeg skal betale for? Hvor mange aliasser kan hver bruger administrere?

    Nej. Hver bruger kan have flere e-mailadresser ved at oprette e-mailaliasser. Du kan tilføje op til 30 e-mailaliasser pr. bruger.

  • Er der inkluderet et domæne i G Suite?

    Nej, omkostningen til et domæne er ikke en del af prisen for G Suite. Når du tilmelder dig, skal du angive det domæne, du vil have til din e-mail til virksomheden. Hvis du endnu ikke ejer domænet, kan du købe det hos Google for et ekstra gebyr.

  • Tager Google imod betaling i forskellige valutaer?

    Ja. Første gang du konfigurerer dine faktureringsoplysninger, vælger du det land, hvor du driver forretning, og den valuta, du vil bruge til betaling. Dit valg af land afgør, hvilke betalingsmetoder du kan bruge. Vær omhyggelig med valg af land og valuta, da du ikke kan ændre disse valg senere.

Tilbage til toppen

Kontakt salgsafdelingen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Kontakt support, hvis du allerede er G Suite-kunde.